Blegning

NYHED: Blegning to-go!

– Er dit smil sommerklart, eller kunne du bruge en light-up her til sommer? Bagsværd Tandlæge Center har nu gennemprøvet et nyt og meget enkelt blegesystem, og kan anbefale det som et alternativ til vores traditionelle blegetilbud med henholdsvis klinikblegning og supplerende, individuelt fremstillede blegeskinner.

Blegning to-go er en ny, tandlæge-godkendt blegemetode*, som er nem, hurtig og billig.

Pris: 1.450,- (normal klinikblegning: 2.500,- til 3.500,-) Tidsforbrug: 30-60 minutter om dagen i ca. 5 dage

*Blegning to-go består af 5 engangs blege-skinner med indbygget blegemiddel, som anvendes i forbindelse med en individuel undersøgelse, tandrensning, information og instruktion til patienten med de forholdsregler, der altid er for et blege-middel indeholdende kemikalier til blegning af tænder.

Såfremt du ønsker at prøve Blegning to-go, kan du kontakte klinikken på tlf 4498 34 20 og bede om en tid hos vores tandplejer.

Hvad er blegning?

KLINIKKEN HAR NETOP INVESTERET I DEN SENESTE TEKNOLOGI TII AT GIVE DIG HVIDE TÆNDER PÅ EN TIME.

Hvide tænder har altid været af stor betydning for et menneskes udseende og selvværd. Den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel.

FAKTA:

Kan alle behandles?
Alle der ønsker, at lysne deres tænder kan få glæde af klinikblegning. Det gælder især dem der måtte have svære misfarvninger forårsaget af mad, drikke og tobak. Ved tanddannelsesforstyrrelser kan misfarvningerne sidde så dybt, at det ikke er muligt at klare problemet med blegning alene. Dette kan vi vurdere og i givet fald foreslå andre løsninger på problemet.

Hvor hvide bliver tænderne?
Klinikblegning har de klart bedste resultater og kan i uvildige kliniske tests vise et gennemsnitligt resultat der er næste dobbelt så godt som alle andre tandblegningsprodukter. Du kan eventuelt prøve at vurdere resultaterne på vores før og efter billeder du finder på vores hjemmeside.

Hvor længe holder resultatet?
Producenten lover os generelt 3-5 års holdbarhed. Dette kan dog variere efter forbruget af tobak, rødvin og din evne til at renholde tænderne.

Hvad koster behandlingen?
Vi har nedsat prisen på blegning fra 3800,- til 2.995,- for både overmund og undermund.

 

Et eksempel på den forskel en blegning kan gøre
——————————————————————————–

before-after-teeth

——————————————————————————–

 

Læs videre om metoden og forløbet i det følgende:

Hvad er blegning?
Tandblegning er en kemisk proces, der bruges for at gøre patientens tænder hvidere. Ligesom hår kan afbleges med brintoverilte (hydrogenperoxid) kan tænderne også gøres hvidere. Man har kendt til blegning af tænder med brintoverilte i mange år, men metoderne har været forskellige, og markedet har været præget af både gode og mindre tillidsvækkende tilbud. Den indtil for nyligt mest anvendte fremgangsmåde er kostbar og noget besværlig, idet den består i fremstillingen af blegeskinner, som man selv skal fylde op med blegemiddel og sove med om natten. Sikkerheden omkring hånteringen af blegning har været meget diskuteret, og det må idag absolut anbefales kun at udføre blegning af tænder under omhyggelig tandlægelig kontrol.

Der er nu kommet enkle, sikre og meget effektive metoder til at få hvide tænder. Vores investering i White-tooth –teknologien er efter nøje vurdering af de eksisterende metoder.

Hvordan virker White-Tooth systemet?

Lyslampe
Lyslampen som anvendes til klinkblegning et er et patenteret system og udelukkende tilgængelig hos tandlæger der behandler med klinikblegning. På grund af lampens unikke design, er det muligt at blege alle tænderne på en gang. Resultatet er uovertruffent og i gennemsnit opnås en forbedring på adskillige nuancer lysere på Vitaskalaen. Ingen andre tandblegningsprodukter kan vise et bedre resultat, og samtidig er klinikblegning både hurtigt og effektivt.

Blegegel
Klinikblegningens gelen indeholder en speciel foto-indikator, som hjælper til at nedbryde cromophore farve i tænderne.

Hvad betyder det?
Kort fortalt betyder det, at den anvendte gel er klar til at blive aktiveret af lyset og dermed blive mere effektiv. Når lyset rammen gelen med den helt rigtige bølgelængde aktiveres gelens tandblegnings forbindelser.

Hvordan sker det?
Det er den samme proces som sker når ting naturligt bliver bleget af sollys – det kunne f.eks være et stykke tøj der hang for lang tid i direkte sollys. På grund af den specielle sammenhæng mellem vores gele og lyset er det muligt at nedsætte hele blegningstiden til 1 time. Sammenlignet med sollys er vores blegningsmetode fuldstændig sikker. Vore patenterede lys indeholder ikke skadelige ultraviolette stråler men i stedet opererer vi kun indenfor det bløde blå-grønne spektrum. Endvidere er lyset helt ufarligt for tandemaljen, huden og tandkødet.
Kærnen i den nye teknologi er specialudviklet lyslampe (plasmalampe) kombineret med en blegegel indeholdende det traditionelle blegemiddel hydrogenperoxid opslemmet i microglaskrystaller, som aktiverer blegeprocessen.
Tilsammen udgør dette markedets mest effektive tandblegning.

Behandlingen foregår på klinikken under vort ansvar og fulde kontrol.

Trin for trin
1.Allerførst tages et digitalt før-farvebillede af dine tænder.
2.Tandplejeren påfører dit tandkød et beskyttende lag, og tilføjer herefter tænderne blegegelen, mens tænderne holdes til side af en mundspærre. Så lyses efterfølgende på tænderne 3 gange 10 minutter med den højteknologiske plasmalampe, som intensiverer blegeprocessen.
3.Efter 1 time, er du færdig og der tages et EFTER billede
4.Du skyller, Du smiler.

Der er ingen anden måde som kan blege dine tænder hurtigere, lettere og mere effektivt.

Den kortere behandlingstid med lysteknik betyder at du oplever en større komfort & sikkerhed, som ikke kan opnås ved almindelig tandblegning eller andre tandblegningssystemer.

Med den nyeste lysteknik er det muligt at blege tænderne hos tandlægen

——————————————————————————–
——————————————————————————–

Er klinikblegning sikkert?

Ja! White-tooth behandlingen vil ikke gøre din emalje mere porøs, eller på anden måde beskadige dine tænder eller fyldninger. Det aktive stof i den specialudviklede blegegel er stadigvæk hydrogenperoxid, som har været brugt til hår og tandfarvning i næsten 100 år. Metoden er godkendt af sundhedsmyndighederne verden over. Flere øvrige tandblegningsprodukter der markedsføres og sælges i dag kan ikke sikre, at patienten ikke sluger blegegelen idet disse behandlinger ofte foretages hjemme hos patienten under ikke kontrollerbare forhold. Til forskel fra “hjemmeblegning”, er det tandlæger og tandplejere som udfører Klinikblegningen. Desuden vil dine tænder og tandkød forud for behandlingen blive særskilt undersøgt og vurderet i forhold til at få foretaget en klinikblegning.

Ifølge EUs lovgivning er det ikke tilladt at sælge de fleste tandblegemidler herhjemme p.g.a. for højt indhold af det virksomme stof brintoverilte. Tandblegemidler er imidlertidig godkendt som medicinsk udstyr og derfor kan tandlæger og tandplejere blege tænder, hvis behandlingen er baseret på en faglig holdbar diagnose.

Ætsninger i munden og ødelagte tænder kan i værste fald blive resultatet, hvis man kaster sig ud i selv at blege tænderne hjemme i stuen uden at have konsulteret en tandlæge først. Blegemidler kan i stor stil købes for en billig penge over internettet, men det kan vise sig at blive surt sparede kroner, hvis man skal tro Ulla Pallesen, som er afdelingstandlæge ved Tandlægeskolen i København. Ifølge hende er det helt nødvendigt, at en tandlæge tilser den enkelte patient forinden en tandblegning. Der er nemlig individuelle forhold, der kan påvirke resultatet, og det er kun en tandlæge, der kan vurdere, om det er en god idé at blege en given patients tænder.

Vi har litteratur til rådighed også fra danske forskere og eksperter på området fra tandlægeskolerne, spørg personalet hvis du ønsker nærmere information herom.

Gør det ondt?
Enkelte patienter (under 10%) kan opleve isninger i tænderne under blegningen. Såfremt det ønskes, tilbyder vi en håndkøbs-smertestillende pille inden behandlingens start. Isningen ophører når behandlingen slutter, og er meget sjældent et problem. Generelt accepterer alle at sidde med mundspærren i munden i de ca. 40 minutter selve blegningen varer uden problemer.
Vær dog opmærksom på, hvis du har meget indtørrede læber eller forkølelsessår, som kan gøre forløbet mere ubehageligt.

Hvad med fyldninger og kroner på tænderne?

Som udgangspunkt vil fyldninger og kroner ikke blive hvidere, og det kan være nødvendigt efter behandlingen af skifte eller modificere nogle fyldninger. Mindre, nyere plastfyldninger har dog ofte en translusens (gennemtrængelighed for lys) som gør, at de i et vist omfang tager farve af den hvidere tand. Er du i tvivl om dette, tal med tandplejeren eller tandlægen herom inden blegningen.