Fyldning

Plast eller sølvamalgam?

Sølvamalgam:

  • indeholder kviksølv
  • kan give allergi
  • kan give forgiftninger
  • giver miljøproblmer
  • forvitrer (“ruster”)
  • danner spalter mellem fyldning og tand
  • er på vej ud verden over
  • er billigt
  • Sølvamalgam indeholder tungmetallet kviksølv, som i mange år har været mistænkt for allergiudvikling, forgiftninger, og miljømæssige problemer. Nye undersøgelser har vist, at mange ved amalgamfyldniger har specifikke symptomer som kaN skyldes kviksølv frigjort ved slid på fyldningerne.

    Sundhedsmyndighederne i såvel Danmark som Sverige har nu truffet principbeslutning om helt at forbyde sølvamalgam.

    Til en fyldning med sølvamalgam kræves ofte mere fjernelse af tanden end med plast, både ved nylavning og ved reparation. Dette skyldes, at udboringen til en sølvfyldning skal udformes så fyldningen ikke falder ud, da materialet ikke binder til anden som plast gør.
    Gamle sølvamalgamfyldninger forvitrer i overfladen, og efter en årrække dannes ofte spalter mellem fyldning og tand. Dette øger risikoen for hul (caries) i kanten af fyldningen.
    Desuden medfører spalten øget risiko for brud på tanden.

    Sølvfyldninger kan erstattes med plastfyldninger.

    Plast:

  • binder til tanden
  • giver sjældent allergi og forgiftning
  • er mere tandbevarende
  • er tandfarvet
  • er dyrere
  • Plast til tandfyldninger er også blevet kritiseret for at fremkalde allergi. De seneste undersøgelser tyder dog på, at det er klinikpersonalet der primært kan være udsat.

    Plast har én ulempe: Det er væsentligt dyrere som fyldningsmateriale.

    Selv om sølvamalgam umiddelbart er stærkere end plast, har plast teknisk set en række fordele. Hvis sølvamalgamen ligger passivt i tandfladen, har plasten en meget stærk binding til tanden. Dette betyder, at plasten bedre kan lime tanden sammen og holde sammen på tynde emaljeflader.

    Plast har i mange år været kritiseret for ikke at være stærk nok til den større belastning i kindtandsfyldninger. Der er imidlertid i de senere år blevet gjort store fremskridt materialemæssigt og ikke mindst i den tekniske fremstilling af fyldningerne. Det bliver således en mere og mere udbredt opfattelse blandt tandlæger, at plast i kindtænder er et udmærket fyldningsmateriale, såfremt fyldningsarbejdet udføres omhyggeligt.

    Plast sparer tandmasse. Ved udboring til plast fjernes kun nøjagtigt den nødvendige mængde dårlig tand, idet plasten på grund af sin binding til tanden ikke falder ud.

    Resultatet efter plastfyldninger.

    Anbefaling

    Af ovennævnte grunde anbefaler vi således plast fremfor sølvamalgam som fyldningsmateriale på denne klinik.
    – og så er tandfarvet plast jo en del kønnere at kigge på!over for amalgam, skal man naturligvis ikke behandles med dette materiale.

    FAKTA:
    Plast bør holde mindst 5 år. Hvis fyldningen er lavet rigtigt og patienten har en god mundhygiejne, er der oftest kun tale om at lægge et nyt overfladelag på (en forsåling), hvis det er slidt – der skal altså ikke bores i tanden.

    Er amalgam/sølvplomber i øvrigt ikke sundhedsfarligt som materiale i tandfyldninger?
    Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er dokumentation for, at amalgam i tandfyldninger udgør en sundhedsrisiko. Ifølge Sundhedsstyrelsen er amalgam derfor ét blandt flere relevante materialer til behandling af huller i tænderne. Sundhedsstyrelsens vurdering bygger på oplysninger indhentet hos eksperter på tandlægeskolerne på universiteterne i København og Århus.
    Hvad viser de undersøgelser, der er gennemført om amalgam som tandfyldningsmateriale?
    De sidste 10-15 års debat om amalgam har medvirket til, at der efterhånden er gennemført adskillige undersøgelser om eventuelle skadelige bivirkninger af materialet. Konklusionen af disse undersøgelser er nu som for 2-3 år siden, at amalgam i tandfyldninger ikke har været årsag til de symptomer, som de undersøgte patienter har haft – bortset fra yderst sjældne tilfælde af allergi.

    Forbud mod sølvamalgam i mælketænder
    Fra 15.juli 2003 blev det forbudt, at brug sølvamalgam i mælketænder.

    Hvis man har mistanke om at være blevet forgiftet af kviksølv i tandfyldninger, er det så ikke det bedste én gang for alle at få udskiftet sine amalgamfyldninger med plastfyldninger?

    Når en patient har mistanke om kviksølvallergi eller lignende, kan man som tandlæge jf. svaret på spørgsmålet ovenfor hverken moralsk eller fagligt forsvare blot at tilbyde at skifte amalgamfyldninger ud med plastfyldninger uden en forudgående omhyggelig supplerende undersøgelse af patienten.