Erstatningsmuligheder ved tab af tand/tænder

Erstatningsmuligheder ved tab af tand/tænder

Når en eller flere tænder mistes, kan den/de principielt erstattes på følgende 3 måder:

1: Stålprotese.
Pris: ca. 9.100,-
Princip: Stålstel med påsætning af tænder
Fordele: Billig – kan oftest udvides med flere tænder ved senere behov
Ulember: Aftagelig løsning – kan kræve tilvænning.

2: Bro.
Pris: ca. 5.200 kr pr led – (1 tand erstattes =3 led, 2 tænder = 4 led osv.)
Princip: Nabotænder til den/de manglende tænder forsynes med kroner(bropiller) som sammensvejses med mellemled hvor tand/tænder mangler.

Fordele: Stærk, fastcementeret løsning, relativ hurtig udført. Kronerne på bropillerne kan ofte erstatte gamle udtjente fyldninger samtidig. Gammelkendt traditionel løsning

Ulember. Relativt dyr. Langtidsprognose afhængig af bropillernes tilstand. Kan vanskeliggøre renholdelse mellem tænder, da disse er sammensvejset. Nødvendiggør kraftig beslibning (kroning) af bropiller

3:
Implantat
Pris: 17-20.000,- for første tand, ca. 15.000,- for følgende tænder i samme løsning.

Princip: Kunstig rod af titanium som ved lille operation indsættes i kæbeknoglen. Efter ophelingstid kan implantatet forsynes med krone eller bro.

Fordele: Meget god langtidsprognose – meget holdbar. Ikke afhængighed af bropillers tilstand. Kan anvendes også hvor ingen tænder til bropiller findes, f.eks. hvor alle tænder mangler. Kan stå alene eller sammensvejses til broløsning. Fastsiddende, ”det 3. tandsæt”

Ulember: Dyr løsning. Ofte må der gå 3-6 måneder før krone/bro kan monteres efter opheling. Kræver operation, som dog ikke normalt er særlig ubehagelig. Muligheder med implantater kan være afhængig af knoglens kvalitet.

Yderligere information – også skriftlig – kan fås af din tandlæge.

Med venlig hilsen
TandlægeCenter Bagsværd